Kreds 29 - en del af Danmarks Lærerforening

Informationsbrev juni

Solsikke
25. juni 2026

Læs vores informationsbrev med ønsket om en god og velfortjent sommerferie.

INFORMATION

Juni – 2026

 

 

Kære kollega

 

Sommeren er kommet og en yderst velfortjent ferie står for døren. Men inden du går helt på ferie, får du lidt information med på vejen.

 

Ændringer i kredsstyrelsen

Vi skal desværre sige farvel til vores næstformand, Kristian, der har valgt at være lærer på fuld tid i København, hvor han bor. Vi ønsker Kristian alt godt i det nye job.

Vi skal hilse Katharina, fra Blovstrød skole, velkommen som nyvalgt kredsstyrelsesmedlem. Katharina kommer til at varetage det pædagogiske område sammen med arbejdsmiljø.

Og så skal vi hilse Nina velkommen til kredsstyrelsen som var første suppleant til kredsstyrelsen. Nina er ansat på Usserød skole.

 

Ferie

Sommerferien fordeler sig således:


Allerød:

Uge 28 er 0-dage, og herefter er der ferie i uge 29, 30 og 31.

 

Hørsholm:

Der er ferie i uge 28, 29, 30 og 31

 

Der er tale om kollektiv ferielukning alle ugerne i begge kommuner.

 

Sygdom i forbindelse med ferie

Husk at du skal melde dig syg senest ved normal arbejdstids begyndelse på den 1. sygedag for at være berettiget til erstatningsferie. Du optjener ikke ret til erstatningsferie ved 0-dage, og de første 5 sygedage er karensdage.

 

Læs mere om mulighederne for erstatningsferie.

 

Sygemelding i ferien

Skulle du være så uheldig at blive syg i sommerferien, skal du sygemelde/raskmelde dig på én af følgende måder:

 

Hørsholm kommune:

1)   Ringe til Hørsholm Kommune, Løn og Personale (LOP) på tlf.: 48491499 mellem kl. 9-13.

2)   Sende en mail til lop-post@horsholm.dk med dine kontaktoplysninger.

 

Allerød kommune:

1)   Ringe til Allerød Rådhus på tlf. 48100100 i åbningstiden og bede om personaleafdelingen.

2)   Sende en mail til personale@alleroed.dk med dine kontaktoplysninger.

 

I det nye skoleår vil du kunne opleve følgende arrangementer:

  • Møde for nyansatte inden for de seneste to år
  • Kursus for nyuddannede inden for de seneste to år
  • Biograf, tag din kollega under armen

 

I august vil du få en endelig liste på vores arrangementer.

 

Kredsens åbningstider i sommerferien

Kredsen holder sommerferie i uge 28, 29, 30 og 31.

Ved uopsættelige sager kan formand, Maibritt Deichmann, kontaktes på tlf.: 30270393.

 

Vi ønsker alle en rigtig god og velfortjent sommerferie!

 

Mange sommerhilsner fra

 

Kredsstyrelsen