Løn Allerød
Se hvad du kan få i løn som lærer, børnehaveklasseleder eller tale-hørelærer i Allerød Kommune.

Din løn er sammensat af henholdsvis centralt og lokalt aftalte løndele
De centralt aftalte løndele finder du i overenskomsten for lærere m.fl. i Folkeskolen.
De lokalt aftalte løndele på skoleområdet findes i forhåndsaftalen, som Allerød - Hørsholm Lærerforening har forhandlet med Allerød Kommune. Du kan læse mere om forhåndsaftalen og øvrige aftaler længere nede på siden.
Den kommunale løntabel
I Danmark er vi opdelt i 5 løngrupper. Allerød Kommune hører til gruppe 3.
Hent den kommunale løntabel for gruppe 3.
Reguleringsordning
Reguleringsordningen er med OK24 aftalt videreført. På den måde sikres det, at ansatte i kommunerne stort set har en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Reguleringsordningen betyder, at hvis lønudviklingen på det private arbejdsmarked bliver større eller mindre end forudsat i perioden, reguleres de generelle lønstigninger i kommunerne efterfølgende. Fra den 1. oktober 2025 bliver reguleringsordningen baseret på et nyt lønindeks, der er mere retvisende.
Omregningsfaktor
Alle tillæg er fastsat som grundbeløb pr. 31.03.2000. Med generelle lønstigninger samt reguleringsordningen benytter man en omregningsfaktor, så man kan regne ud, hvad beløbene svarer til i nutidskroner. Omregningsfaktoren ændrer sig derfor hver gang, der er lønstigninger. I vores lønoversigter nedenfor er alle beløb regnet i nutidskroner, og du kan ligeledes se, hvad omregningsfaktoren er.
Du kan selv vælge, om tillægget skal indbetales som pension eller udbetales som et tillæg på lønsedlen.
Lønoversigter
Her kan du finde de gældende lønsatser og tillæg i nutidskroner.
Betegnelser på lønsedlen
Har du også svært ved at gennemskue, hvad de forskellige linjer og betegnelser på din lønseddel dækker over? Vi har lavet en oversigt over de mange forskellige løn- og tillægslinjer, der kan være på din lønseddel og beskrevet, hvad de dækker over samt hvornår de udløses.
Betegnelser på lønseddel - overenskomstansat
Betegnelser på lønseddel - personlig ordning og tjenestemand
