Kreds 29 - en del af Danmarks Lærerforening

Informationsbrev oktober

Efterår (1)
09. oktober 2026

Læs vores informationsbrev med ønsket om en skøn og velfortjent efterårsferie.

INFORMATION

Oktober– 2026

 

 

Kære kollega

 

En yderst velfortjent efterårsferie står for døren.

 

Lærerens dag

Der skal lyde en kæmpe tak for den forskel, I gør hver dag for vores skoler. Igen i år kunne vi glæde med chokolade på skolerne for at fejre dagen.

 

Ferie

  • I Allerød er det en ferieuge.

  • I Hørsholm er det 0-dage.

  • På NGG er det en ferieuge.

 

Kursus for nyuddannede

Mandag den 26. oktober holder vi kursus for nyuddannede (inden for de seneste to år). Der kommer en ekstern oplægsholder og vi har fået positiv feedback fra alle tidligere deltagere. Vi har fortsat ledige pladser, så tal med din TR eller leder, om du kan tage med. De har programmet og tilmeldingssedlen.

 

Møde for nyansatte

Er du nyansat på en af vores skoler, vil vi gerne fra kredsens side invitere dig til et informationsmøde om vores arbejde og aktiviteter i kredsen, samt hvad du som medlem kan bruge DLF til.

Mødet er onsdag den 28. oktober kl. 15.00 her på kredsen, Slotsgade 47,1. I vil få en særskilt invitation umiddelbart efter efterårsferien.

 

Budgetter i begge kommuner

Der har været stor aktivitet fra vores side i forhold til vores politikere. Det har heldigvis givet pote, så vi ikke er blevet ramt af de samme besparelser som tidligere.

 

Hørsholm kommune

En enig kommunalbestyrelse har endnu ikke vedtaget et budget i Hørsholm for det kommende år. Planen er desværre besparelser, som også rammer på vores område.

 

Allerød kommune

Her bliver der ikke skåret på de budgetter, der blev lagt sidste år.

  • Der afsættes 9,4 mio. kr. årligt i 2026 og 2027 til 2-lærerordning. Fra 2028 stiger beløbet til 11,5 mio. kr. årligt.

  • Læringsmiljøpuljen bliver ikke sparet væk, som frygtet

 

Kompetencefonden

Det er stadig muligt at søge kompetencefonden for kompetenceudvikling. Du kan spørge din TR om processen. Når man søger, skal både leder og TR underskrive.

 

Lønstigning 

Lønstigning 1. oktober 2026

 

Se de nye løntabeller på vores hjemmeside.

 

Kredsens åbningstider i efterårsferien

Kredsen holder ferie, men vi tjekker mailen tirsdag og torsdag.

Ved uopsættelige sager kan formand, Maibritt Deichmann, kontaktes på tlf.: 30270393.

 

I ønskes alle en rigtig god efterårsferie!

 

Mange efterårshilsner fra

 

Kredsstyrelsen